Individuel ret - mangospeciale.

Her er linket til denne skønne ret som jeg har valgt at lave i forbindelse med vores jord til bord-gruppeopg.
Den er anbefalelsesværdig.
http://www.bazarvest.dk/Mangospeciale_og_ris.aspx?ID=623

                                            Mangospeciale med basmatiris

Fra jord til bord - gruppeopg.

I forbindelse med dokumentationen af vores jord til bord opgave, valgte vi i studiegruppen at tage et smut til Bazar Vest i Århus. Dette var et kultur møde af dimensioner, hold da op hvor var det spændende. Der var alt hvad hjertet begærer af ting og sager, både spiseligt og nonfood fra fjerne lande, og alle sanser blev pirret, og indkøbs tasken fuld. Det var et sammentræf af mange etniciteter.

For en forhenværende slagter var der mange spændende og
ukendte udskæringer at kikke på.

 Kvaliteten af kødet var bestemt i orden, men der var ting og sager man ikke normalt ser i en dansk slagterafdeling...

 Dagens frokost. Lækkert...

Natur og naturfænomener biotop 6

Jeg skal, som dagplejer, bl.a. arbejde ud fra de pædagogiske læreplaner, hvor det ene tema jo er natur og naturfænomener:

• ·         Naturen som rum for leg, sanseoplevelser og bevægelse.
• ·         Respekt og kundskab om naturen og naturfænomener.
• ·         Miljø

·         Logisk tænkning og kende kategorier som vægt, antal, form, årsag, virkning og sammenhænge.

For som voksen at kunne være et aktivt og handlende menneske i et demokratisk samfund, at kunne tage stilling til miljøspørgsmål, at have respekt for naturen, at have viden om, hvordan mennesker påvirker naturen og for at kunne forstå sammenhænge i naturen og forstå samspillet mellem natur og menneske, har man behov for mange konkrete førstehåndsoplevelser med naturen i barndommen. Derfor er det vigtigt, at børn er aktive i, og bruger sanserne, lære at opholde sig i naturen og synes om den, oplever naturen som rum for leg, fantasi og sanseoplevelser, går på opdagelse i, og iagttager naturen, og får mulighed for at beskrive og undersøge naturen.

Da jeg kun har børnene til de er 2.9 år gamle, skal jeg være meget opmærksom på børnenes forståelse for disse begreber, hvilket kan være en udfordring. Jeg bruger meget tid i naturen sammen med mine dagplejebørn, da vi har skov og strand i gåafstand. Der er rigtig meget god læring, både kognitivt, motorisk og sansemæssigt, i at bruge naturen og de utallige muligheder der er derude. Jeg har her taget et citat fra artiklen ” Børn og naturvidenskab” af Niels Ejbye-Ernst.

” I naturen kan kropslige (viden i handlehukommelsen) og sanselige implicitte oplevelser (episodisk viden) og erfaringer kombineres med sproglig og eksplicit viden (semantisk viden) til en dybere og mere holdbar form for læring”

I artiklen argumenteres også for at naturen er et eksemplarisk rum for børns læreprocesser, det forudsætter dog at børnenes leg og væren i naturen er forbundet med varierede videns former, og børnenes indtryk bliver lagret i forskellige hukommelses domæner. Pædagogerne skal derfor anerkende børnenes opfattelser af naturen og naturfænomener, samtidig med at der kan pejles mod mere perspektivrige måder af opfattelsen. Dette gøres ved at samtale dybere med barnet om det der optager det. Pædagogerne skal gennem kropslige handlinger og fortællinger om erfaringerne i naturen, understøtte et varieret sprogligt miljø. Børn skal lege, undersøge og lære i komplekse omgivelser, hvor vægten lægges på hvad der giver mening, glæde og er sjovt.

1. aktivitet: Vi var en formiddag på vores dejlige legeplads, hvor der er en rimelig, stor rutsjebane. Børnene elsker at rutsje, og de skal ikke være gamle før de kan kravle op af trapperne og tage turen ned. Jeg tænkte at jeg ville prøve at gøre rutsje turen anderledes. De første ture havde de bukser på og rutsjebanen var tør, det gav en fin normal tur. Jeg gav dem regnbukser udenpå, og så skulle de tage turen igen. Nu blev det pludselig langsommere at komme ned. Det gav anledning til at snakke lidt om hvad det mon var det gjorde at turen var anderledes. Og konklusionen var at det er regnbuksernes skyld. Derefter prøvede jeg at gøre rutsjebanen våd, med vores medbragte vandflaske. Nu blev turen pludselig meget hurtig, og jeg skulle have dem i hånden ellers fik de lidt for meget fart på. Et par af de store børn kunne godt huske at sidst vi var på legepladsen og det regnede lidt, fik de ligeså meget fart på, og at vi skulle huske at tørre banen af inden de skulle rutsje.

Dette forsøg er en spirende begyndelse til at forstå friktion. Jeg brugte også ordet ”friktion” nogle gange, og bad dem gentage, men forståelse for begrebet har de endnu ikke. De har nu smagt på ordet og kan måske huske det til næste gang, og sætte det i forbindelse med andre ting, som kunne være at glide på et lakeret trægulv med og uden strømper, eller glide på isen om vinteren.

2. aktivitet: I forbindelse med påsken plejer vi at plante karsefrø og holde et skarpt øje med spiringen af disse, hvis udvikling man jo kan se fra dag til dag. Dette er en aktivitet som vækker forundring og opmærksomhed hos børnene. Mange af børnenes spørgsmål besvares allerbedst gennem forsøg eller eksperimenter, og for børnene er det en konkret, aktiv og sansemæssig måde at opfatte tingene på.

Børnene får et plastik bæger hver, som de kan dekorere, så de hver i sær får deres eget præg, og børnene kan kende forskel på dem, dette er også med til at give børnene et særligt ejerskab til projektet. Vi lægger vat i bunden af bægerne, som vi derefter fugter med vand. De hjemkøbte karsefrø bliver drysset ud på vattet, og så er det bare med at holde øje med vokseværket hver dag, og huske at vande så frøene ikke tørrer ud. Inden påske får børnene hver deres karsebæger med hjem.

Denne aktivitet kan med fordel udvides med andre spiringsprocesser, f.eks. pralebønner eller solsikkefrø, der ligesom karse også vokser hurtigt, og man kan plante dem ud i haven og følge med i processen derude.

Vi planter karse

 Børnene skal selv male deres karsebøtter

 De små skal have en hjælpende hånd.

 Børnene elsker at male.

 Det er lidt sjovt at rører ved vat.

Nu skal karsen bare gro, så vi kan få karse på brødet.

En formiddag på legepladsen

 Vi har været på legepladsen for at eksperimentere med "friktion"
Hvornår og hvad skal der til for at man rutsjer hurtigere eller langsommere på en rutsjebane.

Vi forsøgte med og uden regnbukser, på en tør og våd rutsjebane.

 Vi prøvede også med sand på banen.

Kamutbrød

Jeg har prøvet at bage Kamutbrød.

Kamut er en gammel hvedesort, der er rig på proteiner, vitaminer og mineraler af høj kvalitet. Kamutplanten stammer fra Den Frugtbare Halvmåne, et område der strækker sig fra Tyrkiet over Irak, Den Persiske Bugt og til Ægypten.

Kamut kaldes også kæmpedurum, og kendetegnes ved at have meget store kerner og en sødlig smag. Mel af kamut er 100% fuldkorn.

Ingredienser til fordej:

3 dl tempereret vand, 37-40 grader

350 gr kamutmel

1 gr gær (som en ært)

200 gr hele kamutkerner

6 dl koldt vand

Ingredienser til brøddej:

De kogte kamutkerner

1½ dl tempereret vand

3 tsk salt

2 spsk olie

1 tsk honning

250 gr kamutmel

Ca. 300 gr sigtet speltmel

Fremgangsmåde:

Dag 1: Vand og mel blandes til en blød fordej, og gæren udrøres i dejen. Denne fordej stilles tildækket natten over på et lunt sted. Kamutkernerne skylles i en si og tilsættes det kolde vand. De sættes køligt natten over.

Dag 2: Kernerne koges i 40 minutter i det vand, de er udblødt i. De trækker herefter i 1-2 timer i vandet. Vand, salt, olie, honning og halvdelen af melet blandes i et fad. Herefter tilsættes fordejen fra dagen før. Tilsæt kernerne med vand og resten af melet lidt efter lidt. Dejen færdigæltes i fadet og hæver ca. 2 timer på et lunt sted. Dejen deles i to, brødene slås op og lægges i to velsmurte forme (1½ liters forme). Lad dem hæve 2 cm op, ca. 1 time, før de sættes i ovnen. Pensl brødene med vand og bag dem ved 200 grader i ca. 50 minutter, til kernetemperaturen er ca. 98 grader.

 Jeg var lidt uheldig med det ene brød...jeg tog
det for tidligt ud af formen, og det gik i stykker.
Det andet blev rigtig fin og ligger nu i fryseren, klar
til at tage med på næste seminar til smagsprøver.

På skovtur

 På vores seneste gåture i skoven har børnene og jeg  blandt andet snakket om regnen der har fyldt bækken med vand, og stormen der har væltet mange træer. I dag har vi været ude og udfordre motorikken og udforske naturen som en del af opgaven friluftsliv.
I bogen "Natur og miljø i pædagogisk arbejde" står: Barnet oplever hvordan kroppen fungerer i rumlige omgivelser, og det registrer, hvad der føles godt og skidt, sjovt og farligt. Sanselige og kropslige erfaringer bidrager til at udvikle barnets kropsbevidsthed.

Lærke og Mikkel har gennem legen i skoven fået påvirket og bearbejdet sanserne, som en helt naturlig del af udviklingen.

 De formår virkeligt at samarbejde omkring vanskelige udfordringer, som er en del af deres personlige og sociale udvikling.

 At få lov til at plaske i bækken med en gren, og sidde lidt fast i den mudrede skovbund er sanselige erfaringer der bidrager til selvoplevelser, læring og dannelse.

 En, for børnene, rimelig stejl skrænt skal bestiges.
Det er hårdt, men en rigtig vigtig motorisk udfordring.

 At kravle op på et stort væltet træ, kan virke farligt og overvældende, så det er en stor sejr for barnet når det har overvundet frygten.
 Styrkelsen af sanserne og  de motoriske kompetencer er medvirkende til at styrke barnets tro på sig selv, og får dermed betydning for hele den personlige udvikling

Efter sådan en formiddag smager madpakken i naturen rigtig godt.