Strikkeprojekt vol.3

 Så skal huen syes sammen. Først på midten.

Også siderne, så der dannes 4 spidser på toppen

 Huen er nu klar til første og anden gang vask ved 40 grader.

Så ser den sådan ud......stadig meget for stor, så den får lige en tur på 60 grader:)

 Den måtte have 2 gange vask på 60 grader...nu passer huen.

Strikkeprojekt vol.2

Så er strikkeprojektet ved at tage sin afslutning..

 110 pinde er gennemført, og jeg måtte lige en tur forbi youtube for at se hvordan jeg skulle afslutte..

 Jeg har nydt at sidde med mit stikketøj, men må indrømme at det ikke er blevet til mere end denne ene... foreløbig...

Som den ligger der ligner den mere en nederdel end en hue. Jeg håber at når den er blevet syet sammen og vasket/filtet, så viser resultat sig... Er meget spændt...

Hjemmelavet ost

Så har jeg været i gang med at lave ost. Opskriften fandt jeg her:
http://www.frie.dk/lavselvsmorogost
Det er en aktivitet som selv de mindste børn i dagplejen kan være med til, kræver ikke mange remedier og er en nem proces. 1 gryde, en ske, 1 liter kærnemælk, en sigte, og krydderier og urter efter eget valg, så har man hjemmelavet ost...

 Vallen sis fra.. og osten står og drypper af.

 Jeg har valgt at putte hvidløg og purløg fra egen have i min ost.

Individuel ret - mangospeciale.

Her er linket til denne skønne ret som jeg har valgt at lave i forbindelse med vores jord til bord-gruppeopg.
Den er anbefalelsesværdig.
http://www.bazarvest.dk/Mangospeciale_og_ris.aspx?ID=623

                                            Mangospeciale med basmatiris

Fra jord til bord - gruppeopg.

I forbindelse med dokumentationen af vores jord til bord opgave, valgte vi i studiegruppen at tage et smut til Bazar Vest i Århus. Dette var et kultur møde af dimensioner, hold da op hvor var det spændende. Der var alt hvad hjertet begærer af ting og sager, både spiseligt og nonfood fra fjerne lande, og alle sanser blev pirret, og indkøbs tasken fuld. Det var et sammentræf af mange etniciteter.

For en forhenværende slagter var der mange spændende og
ukendte udskæringer at kikke på.

 Kvaliteten af kødet var bestemt i orden, men der var ting og sager man ikke normalt ser i en dansk slagterafdeling...

 Dagens frokost. Lækkert...

Natur og naturfænomener biotop 6

Jeg skal, som dagplejer, bl.a. arbejde ud fra de pædagogiske læreplaner, hvor det ene tema jo er natur og naturfænomener:

• ·         Naturen som rum for leg, sanseoplevelser og bevægelse.
• ·         Respekt og kundskab om naturen og naturfænomener.
• ·         Miljø

·         Logisk tænkning og kende kategorier som vægt, antal, form, årsag, virkning og sammenhænge.

For som voksen at kunne være et aktivt og handlende menneske i et demokratisk samfund, at kunne tage stilling til miljøspørgsmål, at have respekt for naturen, at have viden om, hvordan mennesker påvirker naturen og for at kunne forstå sammenhænge i naturen og forstå samspillet mellem natur og menneske, har man behov for mange konkrete førstehåndsoplevelser med naturen i barndommen. Derfor er det vigtigt, at børn er aktive i, og bruger sanserne, lære at opholde sig i naturen og synes om den, oplever naturen som rum for leg, fantasi og sanseoplevelser, går på opdagelse i, og iagttager naturen, og får mulighed for at beskrive og undersøge naturen.

Da jeg kun har børnene til de er 2.9 år gamle, skal jeg være meget opmærksom på børnenes forståelse for disse begreber, hvilket kan være en udfordring. Jeg bruger meget tid i naturen sammen med mine dagplejebørn, da vi har skov og strand i gåafstand. Der er rigtig meget god læring, både kognitivt, motorisk og sansemæssigt, i at bruge naturen og de utallige muligheder der er derude. Jeg har her taget et citat fra artiklen ” Børn og naturvidenskab” af Niels Ejbye-Ernst.

” I naturen kan kropslige (viden i handlehukommelsen) og sanselige implicitte oplevelser (episodisk viden) og erfaringer kombineres med sproglig og eksplicit viden (semantisk viden) til en dybere og mere holdbar form for læring”

I artiklen argumenteres også for at naturen er et eksemplarisk rum for børns læreprocesser, det forudsætter dog at børnenes leg og væren i naturen er forbundet med varierede videns former, og børnenes indtryk bliver lagret i forskellige hukommelses domæner. Pædagogerne skal derfor anerkende børnenes opfattelser af naturen og naturfænomener, samtidig med at der kan pejles mod mere perspektivrige måder af opfattelsen. Dette gøres ved at samtale dybere med barnet om det der optager det. Pædagogerne skal gennem kropslige handlinger og fortællinger om erfaringerne i naturen, understøtte et varieret sprogligt miljø. Børn skal lege, undersøge og lære i komplekse omgivelser, hvor vægten lægges på hvad der giver mening, glæde og er sjovt.

1. aktivitet: Vi var en formiddag på vores dejlige legeplads, hvor der er en rimelig, stor rutsjebane. Børnene elsker at rutsje, og de skal ikke være gamle før de kan kravle op af trapperne og tage turen ned. Jeg tænkte at jeg ville prøve at gøre rutsje turen anderledes. De første ture havde de bukser på og rutsjebanen var tør, det gav en fin normal tur. Jeg gav dem regnbukser udenpå, og så skulle de tage turen igen. Nu blev det pludselig langsommere at komme ned. Det gav anledning til at snakke lidt om hvad det mon var det gjorde at turen var anderledes. Og konklusionen var at det er regnbuksernes skyld. Derefter prøvede jeg at gøre rutsjebanen våd, med vores medbragte vandflaske. Nu blev turen pludselig meget hurtig, og jeg skulle have dem i hånden ellers fik de lidt for meget fart på. Et par af de store børn kunne godt huske at sidst vi var på legepladsen og det regnede lidt, fik de ligeså meget fart på, og at vi skulle huske at tørre banen af inden de skulle rutsje.

Dette forsøg er en spirende begyndelse til at forstå friktion. Jeg brugte også ordet ”friktion” nogle gange, og bad dem gentage, men forståelse for begrebet har de endnu ikke. De har nu smagt på ordet og kan måske huske det til næste gang, og sætte det i forbindelse med andre ting, som kunne være at glide på et lakeret trægulv med og uden strømper, eller glide på isen om vinteren.

2. aktivitet: I forbindelse med påsken plejer vi at plante karsefrø og holde et skarpt øje med spiringen af disse, hvis udvikling man jo kan se fra dag til dag. Dette er en aktivitet som vækker forundring og opmærksomhed hos børnene. Mange af børnenes spørgsmål besvares allerbedst gennem forsøg eller eksperimenter, og for børnene er det en konkret, aktiv og sansemæssig måde at opfatte tingene på.

Børnene får et plastik bæger hver, som de kan dekorere, så de hver i sær får deres eget præg, og børnene kan kende forskel på dem, dette er også med til at give børnene et særligt ejerskab til projektet. Vi lægger vat i bunden af bægerne, som vi derefter fugter med vand. De hjemkøbte karsefrø bliver drysset ud på vattet, og så er det bare med at holde øje med vokseværket hver dag, og huske at vande så frøene ikke tørrer ud. Inden påske får børnene hver deres karsebæger med hjem.

Denne aktivitet kan med fordel udvides med andre spiringsprocesser, f.eks. pralebønner eller solsikkefrø, der ligesom karse også vokser hurtigt, og man kan plante dem ud i haven og følge med i processen derude.