Museumsopgave.

 I forbindelse med museumsopgaven har jeg besøgt kunstmuseet ARoS i Åhus. Jeg var der sammen med mine to børn der begge bor og studerer i Århus. Vi havde en rigtig hyggelig dag på kunstmuseet, som gav anledning til mange gode snakke om de forskellige udstillinger og kunstarter. Dette var mit første besøg på et kunstmuseum, og jeg har ingen erfaring i den retning, men jeg fandt besøget meget spændende.

                                              

Om ARoS.                  

ARoS kunstmuseum er et billede- og oplevelseshus for børn og voksne, hvor man bliver oplyst, behaget og udfordret. Bygningen er formet som en kube, og har et grundplan på 52x52 meter og en højde på 42 meter. Midt i kuben er en spiralformet trappe, hvor man kan bevæge sig til de forskellige gallerier. Øverst svæver en 150 meter lang og 3 meter bred cirkelformet rundgang kaldet Regnbuen, som er udført i glas i alle spektrets farver. Her kan man begive sig på en sansevandring med udsyn over Århus. ARoS har 7000 m2 udstillingsareal. I 3 gallerier på hver især 1000 m2 præsenteres værker fra museets samling af kunst fra 1770 til i dag. I museets underetage er et særligt udstillingsafsnit De ni rum, som er specialeindrettet og reserveret til international lys-, video-, og installationskunst. ARoS byder årligt på tre til fire store internationalt orienterede udstillinger, dels med nutidig kunst og dels med klassisk kunst. Derudover præsenteres en række mindre særudstillinger. Museet har også et værksted for videbegærlige og nysgerrige børn og unge, der har lyst til at lære om kunsten på en utraditionel og spændende måde. I værkstedet har børnene muligheder for at udfolde sig kreativt. (Http://www.aros.dk/om-aros/)

ARoS huser også den Australske kunstner Ron Muecks skulptur BOY, som er 4,5 meter høj og 500 kg tung. Boy sidder på hug i den nordlige ende af ARos`s særudstilling, (http://www.aros.dk/samlingen/boy/) og er blevet et kendetegn på ARoS og Århus.

Inspirationen.

En af udstillerne på ARoS som særligt fangede min opmærksomhed og fascinerede mig, var Tal R (Tal Rosenzweig). Han er oprindeligt er født i Israel, men har boet i Danmark siden han var 1 år. Han er kunstner, og bor og arbejder i København.  Han afsluttede sin kunstuddannelse i 2000 fra Det Kongelige Danske Kunstakademi. (http://www.aros.dk/om-aros/presse/2013/tal-r-the-virgin/)

Tal R har utrolig mange forskellige kunstarter og stile, lige fra collager til almindelige blyant/kuglepenne tegninger, til store farvestrålende malerier og billeder lavet af genbrugsmaterialer. Hele vejen gennem hans udstilling havde jeg en følelse af at det var børn der havde tegnet/malet, det hele var meget tilfældigt synes jeg. Store dele af hans forskellige kunsttyper var præget af livets spektre, fødslen, livet og døden.

Tanker omkring mit pædagogiske forløb/projekt.

Jeg vil med Tal R´s farvestrålende kunstværker i mente, beskrive et forløb/projekt omkring malerværksted med mine dagplejebørn i alderen 1-2,7 år, med udgangspunkt i Fantasi, Sansning og Æstetik.

Fantasien.

Fantasi er en evne vi har til at forestille os noget der ikke er - enten fordi det ikke er tilstede, ikke kendes eller ikke eksistere [1]

Den Sovjetiske psykolog Leontjew mener at fantasien er tæt forbundet med legen, og er den tankemulighed der er til rådig når noget ikke kan lade sig gøre i virkeligheden. Jo mere børn leger jo mere udvikler deres fantasi sig, og fantasien opstår af tidligere erfaringer og sanseoplevelser. Den er vigtig i forhold til at give livet nyt indhold og nye muligheder. Den giver nye bearbejdnings- og problemløsningsmuligheder, og mulighed for at udtrykke ønsker og behov for børnene.[2]

Sanserne.

Ifølge Jean Ayres (Amerikansk psykolog og ergoterapeut) erkender alle mennesker verden gennem sanser. Alle sanseindtryk oplagres og bliver til en erfaring, som styrer handlinger så de bliver hensigtsmæssige. En tidelig og god sanseintegration er grundlag, og er afgørende for al videre udvikling.

Sanserne kan opdeles i primærsanserne (følesans, muskel- og ledsans, labyrintsans) som er de vigtigste og grundlæggende. De udvikles tideligt i fostertilstanden. Disse sanser kommer fra egen krop og kaldes derfor også for nærsanserne.   De sekundærsanser (synsans, høresans, smagssans og lugtesans) som også kaldes fjernsanserne, da de kommer ude fra omgivelserne.[3]

Æstetik.

Ordet Æstetik stammer fra det græske ord ”Aisthesis” som betyder ”den kenskab man opnår gennem sanser og følelser via kunsten”.  Den æstetiske tilfredsstillelse er ikke afhængig af om man besidder en særlig viden. Sansepåvirkningerne giver mulighed for perception, og kan skabe et udtryk, eventuelt i form af et maleri – en æstetisk læreproces. Det er vigtigt at pædagogen inspirere børnene til en æstetisk læreproces, hvor den enkelte får lov til selv at udtrykke og bearbejde tanker følelser, drømme og behov.

Malcolm Ross (dramapædagog) mener at hvis man kreativt kan udtrykke tanker og følelser, har dette betydning for identitetsdannelse og evnen til forståelse af sig selv og andre, og barnet skal have muligheder for at videre udvikle dets æstetiske udtryksformer.[4]

Pædagogisk forløb

Helt konkret vil jeg stille et stort lærred op på 1x1 meter. Der skal være 4 forskellige farver til rådig, som vi i ugerne op til projektet vil arbejde med, så børnene er bekendte med farverne. Det kunne være blå, gul, grøn og rød.

Børnene skal male på lærredet med fingrene, og der er selvfølgelig valgt maling der er velegnet til dette projekt. At arbejde med malingen og få det på fingrene, og få det smurt ud på lærredet stimulere og sætter mange sanser i spil. Måske vil nogen børn have svært ved at skulle dyppe fingrene i den våde farve, så må man som pædagog prøve at hjælp og gøre udfordringen acceptabel, og måske skal man starte med en enkelt finger.  Efterfølgende sættes fantasien i spil, når vi skal tale om hvad det ligner og hvad børnene kan se i maleriet – ofte har de en helt klar forestilling om hvad de er i gang med at male. Jeg vil til projektet lave en SMTTE MODEL, så jeg får konkretiseret mine mål og evalueret projektet.

---

[1] Ringsted Suzanne og Jesper Froda. S.106 (Plant et værksted)

[2] Ibid. s. 107-114

[3] Ibid. s 83-84

[4] Ibid. s. 24-30

Strik

Så har jeg haft gang i strikketøjet...men med mangel på strikkepinde måtte jeg ty til andre midler, det blev så mine fingre.

 Jeg husker vi lærte at strikke fingerstrik i de små klasser i skolen, men hukommelsen svigtede og jeg måtte på Youtube for at få den opfrisket.

Jeg blev helt grebet af strikkeriet, og fortsatte til rullen var brugt op.

Biotop opgave 4

Biotop 4

I min biotop 4 opgave har jeg planlagt at tage udgangspunkt i det sundhedsmæssige og motoriske og krop og bevægelse, for at styrke børnenes sanser, sansemotorik og sanseintegrationen. Dog har årstiden og vejret gjort at jeg ikke har haft mulighed med min målgruppe – 4 dagplejebørn i alderen 1 til 2.5 år- at tage ud på biotopen og udfører forløbet. Jeg vil derfor beskrive hvordan, hvorfor og hvad jeg tænker med forløbet.

Hvis sanseintegrationen er mangelfuld (dysfunktion) kan det påvirke børnene fysisk psykisk og socialt. I mit arbejde som dagplejer er jeg pålagt, som en del af dagtilbudsloven, at støtte og udvikle børnenes almene trivsel og udvikling fysisk psykisk og socialt.

Jean Ayres (Amerikansk ergoterapeut og psykolog. 1920-1989) beskriver sanseintegrationen i sin bog ”Sanseintegration hos børn” således: Sanseintegration er en ubevidst hjerneproces. Den giver mening om det vi oplever, og sorterer de informationer vi modtager, og udvælger det vi kan/skal bruge. Den gør det muligt at handle eller respondere på en hensigtsmæssig måde, og er fundamentet for al læring og social adfærd. Barnets sanseintegration foregår mest aktivt de første 7 år. Barnet sanser verden omkring sig, sin krop, bevægelser og lyde for deraf at respondere på det sansede. Ayres mener at en sanseintegrativ dysfunktion er for hjernen, hvad dårlig fordøjelse er for fordøjelsessystemet.

De 6 sanser som vi kender er: Smag, visuelle (syn), auditive (høre), taktile (berøring), lugt, vestibulære (bevægelse/balance). Derudover findes den proprioceptive sans, som er muskel og led sans.

Vestibulærsansen spiller en stor rolle i forhold til øjnenes og halsens muskulatur. Den påvirker ens selvkontrol og organisations evne.

Taktilsansen er vigtig i forhold til barnet kropsfornemmelser – hvad høre med til min krop, og hvad gør ikke.

Den proprioceptive sans er vigtig i forhold til senere boglig indlæringsevne og evnen til abstrakt tænkning.

Auditive sans er altafgørende i forhold til sproget.

Den visuelle sans gør det muligt at opleve, opfatte og fortolke verden omkring os.

Med udgangspunkt i børnenes sanser og sansemotorik, er min biotop et ideelt sted at styrke disse og få alle sanser i spil. Terrænet er kuperet, der er træstammer og træstubbe man kan kravle og balancere på. Der er en lille bæk som man kan sagtens kan gå i med gummistøvler på, der kan man fange små dyr og insekter der lever i vandet og undersøge dem i forstørrelsesglas.

 Der er masser af blødt mos og en blød bladfuld skovbund, hvor kan man tumle og kaste med bladene, og få næsen fuld af sur skovbunds duft. Der er mange træer i forskellige størrelser, hvor man kan hænge i grenene og gynge frem og tilbage.

 Frøer af forskellig art lever derude, dem kan man prøve at fange, og udfordre sig selv om man tør holde en i hånden.

Det er vigtigt at jeg hjælper dem med at få sat ord på de oplevelser og følelser børnene får derude, så det giver mening for selv de mindste. Sanseindtrykkene skal bearbejdes, så en god middagslur er helt på sin plads efter sådan en formiddag.