Faste læsere

lørdag den 25. januar 2014

Museumsopgave

Museumsopgave.

 I forbindelse med museumsopgaven har jeg besøgt kunstmuseet ARoS i Åhus. Jeg var der sammen med mine to børn der begge bor og studerer i Århus. Vi havde en rigtig hyggelig dag på kunstmuseet, som gav anledning til mange gode snakke om de forskellige udstillinger og kunstarter. Dette var mit første besøg på et kunstmuseum, og jeg har ingen erfaring i den retning, men jeg fandt besøget meget spændende.
                                              

Om ARoS.                  

ARoS kunstmuseum er et billede- og oplevelseshus for børn og voksne, hvor man bliver oplyst, behaget og udfordret. Bygningen er formet som en kube, og har et grundplan på 52x52 meter og en højde på 42 meter. Midt i kuben er en spiralformet trappe, hvor man kan bevæge sig til de forskellige gallerier. Øverst svæver en 150 meter lang og 3 meter bred cirkelformet rundgang kaldet Regnbuen, som er udført i glas i alle spektrets farver. Her kan man begive sig på en sansevandring med udsyn over Århus. ARoS har 7000 m2 udstillingsareal. I 3 gallerier på hver især 1000 m2 præsenteres værker fra museets samling af kunst fra 1770 til i dag. I museets underetage er et særligt udstillingsafsnit De ni rum, som er specialeindrettet og reserveret til international lys-, video-, og installationskunst. ARoS byder årligt på tre til fire store internationalt orienterede udstillinger, dels med nutidig kunst og dels med klassisk kunst. Derudover præsenteres en række mindre særudstillinger. Museet har også et værksted for videbegærlige og nysgerrige børn og unge, der har lyst til at lære om kunsten på en utraditionel og spændende måde. I værkstedet har børnene muligheder for at udfolde sig kreativt. (Http://www.aros.dk/om-aros/)
ARoS huser også den Australske kunstner Ron Muecks skulptur BOY, som er 4,5 meter høj og 500 kg tung. Boy sidder på hug i den nordlige ende af ARos`s særudstilling, (http://www.aros.dk/samlingen/boy/) og er blevet et kendetegn på ARoS og Århus.

Inspirationen.

En af udstillerne på ARoS som særligt fangede min opmærksomhed og fascinerede mig, var Tal R (Tal Rosenzweig). Han er oprindeligt er født i Israel, men har boet i Danmark siden han var 1 år. Han er kunstner, og bor og arbejder i København.  Han afsluttede sin kunstuddannelse i 2000 fra Det Kongelige Danske Kunstakademi. (http://www.aros.dk/om-aros/presse/2013/tal-r-the-virgin/)
Tal R har utrolig mange forskellige kunstarter og stile, lige fra collager til almindelige blyant/kuglepenne tegninger, til store farvestrålende malerier og billeder lavet af genbrugsmaterialer. Hele vejen gennem hans udstilling havde jeg en følelse af at det var børn der havde tegnet/malet, det hele var meget tilfældigt synes jeg. Store dele af hans forskellige kunsttyper var præget af livets spektre, fødslen, livet og døden.

Tanker omkring mit pædagogiske forløb/projekt.

Jeg vil med Tal R´s farvestrålende kunstværker i mente, beskrive et forløb/projekt omkring malerværksted med mine dagplejebørn i alderen 1-2,7 år, med udgangspunkt i Fantasi, Sansning og Æstetik.

Fantasien.

Fantasi er en evne vi har til at forestille os noget der ikke er - enten fordi det ikke er tilstede, ikke kendes eller ikke eksistere [1]
Den Sovjetiske psykolog Leontjew mener at fantasien er tæt forbundet med legen, og er den tankemulighed der er til rådig når noget ikke kan lade sig gøre i virkeligheden. Jo mere børn leger jo mere udvikler deres fantasi sig, og fantasien opstår af tidligere erfaringer og sanseoplevelser. Den er vigtig i forhold til at give livet nyt indhold og nye muligheder. Den giver nye bearbejdnings- og problemløsningsmuligheder, og mulighed for at udtrykke ønsker og behov for børnene.[2]

Sanserne.

Ifølge Jean Ayres (Amerikansk psykolog og ergoterapeut) erkender alle mennesker verden gennem sanser. Alle sanseindtryk oplagres og bliver til en erfaring, som styrer handlinger så de bliver hensigtsmæssige. En tidelig og god sanseintegration er grundlag, og er afgørende for al videre udvikling.
Sanserne kan opdeles i primærsanserne (følesans, muskel- og ledsans, labyrintsans) som er de vigtigste og grundlæggende. De udvikles tideligt i fostertilstanden. Disse sanser kommer fra egen krop og kaldes derfor også for nærsanserne.   De sekundærsanser (synsans, høresans, smagssans og lugtesans) som også kaldes fjernsanserne, da de kommer ude fra omgivelserne.[3]

Æstetik.

Ordet Æstetik stammer fra det græske ord ”Aisthesis” som betyder ”den kenskab man opnår gennem sanser og følelser via kunsten”.  Den æstetiske tilfredsstillelse er ikke afhængig af om man besidder en særlig viden. Sansepåvirkningerne giver mulighed for perception, og kan skabe et udtryk, eventuelt i form af et maleri – en æstetisk læreproces. Det er vigtigt at pædagogen inspirere børnene til en æstetisk læreproces, hvor den enkelte får lov til selv at udtrykke og bearbejde tanker følelser, drømme og behov.
Malcolm Ross (dramapædagog) mener at hvis man kreativt kan udtrykke tanker og følelser, har dette betydning for identitetsdannelse og evnen til forståelse af sig selv og andre, og barnet skal have muligheder for at videre udvikle dets æstetiske udtryksformer.[4]

Pædagogisk forløb

Helt konkret vil jeg stille et stort lærred op på 1x1 meter. Der skal være 4 forskellige farver til rådig, som vi i ugerne op til projektet vil arbejde med, så børnene er bekendte med farverne. Det kunne være blå, gul, grøn og rød.
Børnene skal male på lærredet med fingrene, og der er selvfølgelig valgt maling der er velegnet til dette projekt. At arbejde med malingen og få det på fingrene, og få det smurt ud på lærredet stimulere og sætter mange sanser i spil. Måske vil nogen børn have svært ved at skulle dyppe fingrene i den våde farve, så må man som pædagog prøve at hjælp og gøre udfordringen acceptabel, og måske skal man starte med en enkelt finger.  Efterfølgende sættes fantasien i spil, når vi skal tale om hvad det ligner og hvad børnene kan se i maleriet – ofte har de en helt klar forestilling om hvad de er i gang med at male. Jeg vil til projektet lave en SMTTE MODEL, så jeg får konkretiseret mine mål og evalueret projektet.







[1] Ringsted Suzanne og Jesper Froda. S.106 (Plant et værksted)
[2] Ibid. s. 107-114
[3] Ibid. s 83-84
[4] Ibid. s. 24-30

Ingen kommentarer:

Send en kommentar