Faste læsere

torsdag den 2. januar 2014

Biotop opgave 4

Biotop 4
I min biotop 4 opgave har jeg planlagt at tage udgangspunkt i det sundhedsmæssige og motoriske og krop og bevægelse, for at styrke børnenes sanser, sansemotorik og sanseintegrationen. Dog har årstiden og vejret gjort at jeg ikke har haft mulighed med min målgruppe – 4 dagplejebørn i alderen 1 til 2.5 år- at tage ud på biotopen og udfører forløbet. Jeg vil derfor beskrive hvordan, hvorfor og hvad jeg tænker med forløbet.
Hvis sanseintegrationen er mangelfuld (dysfunktion) kan det påvirke børnene fysisk psykisk og socialt. I mit arbejde som dagplejer er jeg pålagt, som en del af dagtilbudsloven, at støtte og udvikle børnenes almene trivsel og udvikling fysisk psykisk og socialt.
Jean Ayres (Amerikansk ergoterapeut og psykolog. 1920-1989) beskriver sanseintegrationen i sin bog ”Sanseintegration hos børn” således: Sanseintegration er en ubevidst hjerneproces. Den giver mening om det vi oplever, og sorterer de informationer vi modtager, og udvælger det vi kan/skal bruge. Den gør det muligt at handle eller respondere på en hensigtsmæssig måde, og er fundamentet for al læring og social adfærd. Barnets sanseintegration foregår mest aktivt de første 7 år. Barnet sanser verden omkring sig, sin krop, bevægelser og lyde for deraf at respondere på det sansede. Ayres mener at en sanseintegrativ dysfunktion er for hjernen, hvad dårlig fordøjelse er for fordøjelsessystemet.
De 6 sanser som vi kender er: Smag, visuelle (syn), auditive (høre), taktile (berøring), lugt, vestibulære (bevægelse/balance). Derudover findes den proprioceptive sans, som er muskel og led sans.
Vestibulærsansen spiller en stor rolle i forhold til øjnenes og halsens muskulatur. Den påvirker ens selvkontrol og organisations evne.
Taktilsansen er vigtig i forhold til barnet kropsfornemmelser – hvad høre med til min krop, og hvad gør ikke.
Den proprioceptive sans er vigtig i forhold til senere boglig indlæringsevne og evnen til abstrakt tænkning.
Auditive sans er altafgørende i forhold til sproget.
Den visuelle sans gør det muligt at opleve, opfatte og fortolke verden omkring os.
Med udgangspunkt i børnenes sanser og sansemotorik, er min biotop et ideelt sted at styrke disse og få alle sanser i spil. Terrænet er kuperet, der er træstammer og træstubbe man kan kravle og balancere på. Der er en lille bæk som man kan sagtens kan gå i med gummistøvler på, der kan man fange små dyr og insekter der lever i vandet og undersøge dem i forstørrelsesglas.

 Der er masser af blødt mos og en blød bladfuld skovbund, hvor kan man tumle og kaste med bladene, og få næsen fuld af sur skovbunds duft. Der er mange træer i forskellige størrelser, hvor man kan hænge i grenene og gynge frem og tilbage.




 Frøer af forskellig art lever derude, dem kan man prøve at fange, og udfordre sig selv om man tør holde en i hånden.





Det er vigtigt at jeg hjælper dem med at få sat ord på de oplevelser og følelser børnene får derude, så det giver mening for selv de mindste. Sanseindtrykkene skal bearbejdes, så en god middagslur er helt på sin plads efter sådan en formiddag. 

















Ingen kommentarer:

Send en kommentar