Jeg skal, som dagplejer, bl.a. arbejde ud fra de pædagogiske
læreplaner, hvor det ene tema jo er natur og naturfænomener:
- ·
Naturen
som rum for leg, sanseoplevelser og bevægelse.
- ·
Respekt og
kundskab om naturen og naturfænomener.
- ·
Miljø
·
Logisk
tænkning og kende kategorier som vægt, antal, form, årsag, virkning og
sammenhænge.
For som voksen at
kunne være et aktivt og handlende menneske i et demokratisk samfund, at kunne
tage stilling til miljøspørgsmål, at have respekt for naturen, at have viden
om, hvordan mennesker påvirker naturen og for at kunne forstå sammenhænge i
naturen og forstå samspillet mellem natur og menneske, har man behov for mange
konkrete førstehåndsoplevelser med naturen i barndommen. Derfor er det vigtigt,
at børn er aktive i, og bruger sanserne, lære at opholde sig i naturen og synes
om den, oplever naturen som rum for leg, fantasi og sanseoplevelser, går på
opdagelse i, og iagttager naturen, og får mulighed for at beskrive og undersøge
naturen.
Da jeg kun har børnene til de er 2.9 år gamle, skal jeg være
meget opmærksom på børnenes forståelse for disse begreber, hvilket kan være en
udfordring. Jeg bruger meget tid i naturen sammen med mine dagplejebørn, da vi
har skov og strand i gåafstand. Der er rigtig meget god læring, både kognitivt,
motorisk og sansemæssigt, i at bruge naturen og de utallige muligheder der er
derude. Jeg har her taget et citat fra artiklen ” Børn og naturvidenskab” af Niels
Ejbye-Ernst.
” I naturen kan
kropslige (viden i handlehukommelsen) og sanselige implicitte oplevelser
(episodisk viden) og erfaringer kombineres med sproglig og eksplicit viden
(semantisk viden) til en dybere og mere holdbar form for læring”
I artiklen argumenteres også for at naturen er et
eksemplarisk rum for børns læreprocesser, det forudsætter dog at børnenes leg
og væren i naturen er forbundet med varierede videns former, og børnenes
indtryk bliver lagret i forskellige hukommelses domæner. Pædagogerne skal
derfor anerkende børnenes opfattelser af naturen og naturfænomener, samtidig
med at der kan pejles mod mere perspektivrige måder af opfattelsen. Dette gøres
ved at samtale dybere med barnet om det der optager det. Pædagogerne skal
gennem kropslige handlinger og fortællinger om erfaringerne i naturen,
understøtte et varieret sprogligt miljø. Børn skal lege, undersøge og lære i
komplekse omgivelser, hvor vægten lægges på hvad der giver mening, glæde og er
sjovt.
1. aktivitet: Vi var en formiddag på vores dejlige
legeplads, hvor der er en rimelig, stor rutsjebane. Børnene elsker at rutsje,
og de skal ikke være gamle før de kan kravle op af trapperne og tage turen ned.
Jeg tænkte at jeg ville prøve at gøre rutsje turen anderledes. De første ture
havde de bukser på og rutsjebanen var tør, det gav en fin normal tur. Jeg gav
dem regnbukser udenpå, og så skulle de tage turen igen. Nu blev det pludselig
langsommere at komme ned. Det gav anledning til at snakke lidt om hvad det mon
var det gjorde at turen var anderledes. Og konklusionen var at det er
regnbuksernes skyld. Derefter prøvede jeg at gøre rutsjebanen våd, med vores
medbragte vandflaske. Nu blev turen pludselig meget hurtig, og jeg skulle have
dem i hånden ellers fik de lidt for meget fart på. Et par af de store børn
kunne godt huske at sidst vi var på legepladsen og det regnede lidt, fik de
ligeså meget fart på, og at vi skulle huske at tørre banen af inden de skulle
rutsje.
Dette forsøg er en spirende begyndelse til at forstå
friktion. Jeg brugte også ordet ”friktion” nogle gange, og bad dem gentage, men
forståelse for begrebet har de endnu ikke. De har nu smagt på ordet og kan
måske huske det til næste gang, og sætte det i forbindelse med andre ting, som
kunne være at glide på et lakeret trægulv med og uden strømper, eller glide på
isen om vinteren.
2. aktivitet: I forbindelse med påsken plejer vi at plante
karsefrø og holde et skarpt øje med spiringen af disse, hvis udvikling man jo
kan se fra dag til dag. Dette er en aktivitet som vækker forundring og
opmærksomhed hos børnene. Mange af børnenes spørgsmål besvares allerbedst
gennem forsøg eller eksperimenter, og for børnene er det en konkret, aktiv og
sansemæssig måde at opfatte tingene på.
Børnene får et plastik bæger hver, som de kan dekorere, så
de hver i sær får deres eget præg, og børnene kan kende forskel på dem, dette
er også med til at give børnene et særligt ejerskab til projektet. Vi lægger
vat i bunden af bægerne, som vi derefter fugter med vand. De hjemkøbte karsefrø
bliver drysset ud på vattet, og så er det bare med at holde øje med vokseværket
hver dag, og huske at vande så frøene ikke tørrer ud. Inden påske får børnene
hver deres karsebæger med hjem.
Denne aktivitet kan med fordel udvides med andre
spiringsprocesser, f.eks. pralebønner eller solsikkefrø, der ligesom karse også
vokser hurtigt, og man kan plante dem ud i haven og følge med i processen
derude.